Dag 6

Turens længste distance blev hård. Vejret var sådan set OK; en moderat varme uden direkte sol først på dagen. Senere fik vi nogle enkelte byger, men temperaturen holdt sig på de omkring 24 grader. Vejen fra Dinant (saxofonens hjemby) gennem en cykelsti på en nedlagt jernbane var også langt bedre, end de fleste veje i Belgien, hvor vi til sidst ophørte med at råbe “Hul”, fordi der hele tiden kun var huller. Der var heller ikke særlig mange punkteringer – kun 2 mod gårsdagens 7.

Men vi var trætte. Da vi kom til højlandet, friskede vinden op – og den gav modvind. De mange dages kørsel havde i forvejen sat sig sine spor, og enkelte overvejede en følgebils magelige sæde frem for endnu en hård dag på cyklen.

Alle valgte at fortsætte, og det var heldigt, for vi oplevede det omgivende samfund på tætteste hold. Den første del af turen i den fattige del af Belgien med små husmænd med deres malkekøer på markerne,  skulle køre rundt for at hente deres mælk. Senere kom vi til den rigere del af Frankrig med store marker – ofte lige afhøstede – og hvor vejene samtidig hævedes kraftigt i kvalitet. Vi genindførte råbet “Hul”, da det ikke lød så tit som tidligere.

Trafikken i den første del af Frankrig var tæt, men da vi kørte væk fra landevejen, oplevede vi en langt mere rolig side af Frankrig.

Da vi 30 rejsende, som havde kørt siden kl. 7:15, kom til hotel Ibis i Compiegne lidt i kl. 20, håbede vi at få serveret store portioner ved aftendagens middag. Det lykkedes dog ikke. Måltidet var dog OK, efter den røde bøf var blevet mere “Well done” efter en runde i køkkenet.

Ved aftenssamlingen fik Foxy en ny ejermand. Der var mange muligheder, hvor blandt andet de bagerste og ubemærkede meget flittige ryttere befinder sig. Mogens blev valgt den oplagte repræsentant for gruppen.

Kermit fik også en ny ejermand. Denne gang blev det en kvindelig nomineret for hendes mangel på at overholde en kort afstand mod sin sidekører. Annette var meget uenig beslutningen, men hun må beholde Kermit til morgendagens afslutning for at blive fri for den i vinterpausen.

Gennemsnitshastigheden var 22,6 km/t på trods af turens absolut længste tur, langt flest højdemeter, og at vi ganske enkelt var trætte. Den må vi naturligvis være tilfreds med.Vi nåede ikke at fotografere denne hjemmebagte kage med glasur af en cykel, før nogen havde spist den.

Dagens formiddagskaffe blev dog forstyrre på den meget lille landevej ude på landet i Belgien. Det trivielle råb om “bil bagfra” blev udvid med råbet “Køer bagfra “.

Frankrig nåede vi til – dejligt at se den nærliggende parkeringsplads fyldt med eksportvogne med danske Vestas-vindmøller.

En Sherman tank fra 2. Verdenskrig brugt som cykelstativ tæt på Huy. Den markerede amerikanernes sejr over tyskernes battalion “Das Reich” i september 1944.

 

Etapen fra Belgien og til Frankrig er den hårdeste. Vi skal køre 212 km; og der er stadig lange og stejle bakker/bjerge med ialt 1.818 højdemeter.